Præsentation af Ib Lehmann: Mit navn er Ib Lehmann, jeg er årgang 1963. Jeg har tidligere arbejdet som kørende sælger inden for teknisk salg og har kørt hele Danmark tyndt i bil. Jeg har stor interesse i motorcykler, både teknik og kørsel. Fra mine tidligere jobs er jeg vant til at formidle og jeg kender betydningen af tillid og god service. Jeg er meget udadvendt, og elsker at tale med mennesker, både helt unge og modne som mig selv.
Undervisningen: Jeg underviser efter færdselsstyrelsens undervisningsplan og mener det er meget vigtigt, at have en god og konstruktiv 2-vejs kommunikation med mine elever. Det lægger jeg meget vægt på, når jeg bruger personlig tavleundervisning understøttet af power point (diasshow). Jeg tilstræber, at gøre undervisningen så ”levende” som muligt ved hjælp af effekter, situationer og egne erfaringer fra hverdagen. Jeg lægger stor vægt på god humor og godmodigt drilleri som jeg selv mener, gør livet lidt lettere og sjovere.
Jeg underviser både i kørsel i bil og på motorcykel. Når vi har køretimer på MC, kan I være op til 3 elever på hver sin MC.
Ved MC undervisning er det et lovkrav, at du til den praktiske køreprøve er udstyret med godkendt styrthjelm, handsker, MC-jakke og buks samt MC-støvler. Jeg stiller alt lovpligtigt MC udstyr til rådighed, inden for alm. størrelser.
Forløbet fra start til slut: Vigtigst af alt, mød op til teoriundervisningen og køretimerne samt deltag aktivt – så bliver det mere sjovt, spændende og lærerigt for både dig selv og mig. Afsæt den nødvendige tid og vær lidt fleksibel og vedholdende i 2-3 måneder, herefter vil du være indehaver af et kørekort som forhåbentlig vil give dig stor glæde og mobilitet i mange år fremover.